Udlejning fra 1. april – 31. oktober.
Den Sorte Cottage med orangeri er en del af den historiske ejendom Skippergaarden, Fabersvej 2c, i det gamle Gilleleje. Skippergaarden er fra 1797, bygget af vraggods fra en ostindienfarer, der forliste udenfor Gilleleje i 1797 (sidste renovering 2003/4), og Den Sorte Cottage er fra 1892, da landliggerbegrebet opstod (sidste renovering 2019/20). Orangeriet er fra 2009. Her er wi-fi og parkering.
Boligen
Cottagen er et lille charmerende stråtækt hus på 24 m2. Huset indeholder dobbeltværelse til 2 pers, bad, åben hems med opredningsmuligheder, tv og mini tekøkken med brødrister, el-kedel og service. Tilknyttet cottagen ligger orangeriet på 17 m2, der indeholder køkkenfaciliteter med køleskab, 2 kogeplader og combiovn (mikro/varmluft) samt spiseplads til 4. Også tv her. Bygningerne ligger i et idyllisk gårdmiljø med eget udeareal (plads til 4) og adgang til 2 Weber grill (Weber 100/Summet) . Til jer der går op i at lave mad selv.
Gæsteadgang
Fra Skippergaardens parkering er der adgang til den idylliske gårdhave, hvor cottagen og orangeriet ligger med eget udeareal og adgang til grill.
Andre ting, der er værd at bemærke
Fluefiskeri er meget populært langs kysterne, især mod vest.
Vi har en sød og glad hund, Sille, en ruhåret hønsehund (se foto). Derfor har vi valgt kun at byde velkommen til børn over 5, da vi ønsker alle skal have et dejligt ophold hos os.
Book og læs mere på AirBnB











